re-public er en grafisk design- og kommunikations- virksomhed, hvis primære opgave er at omsætte kundernes tanker, værdier og kommunikative problem- stillinger til visionære, kompetente og identitetsskabende løsninger. Vores styrke er at udvikle, simplificere og systematisere det kreative univers, således at det bliver et værdiskabende og attraktivt strategisk værktøj for vores kunder.
Vi skaber visuelle identitetsprogrammer, der formidler kundens værdier og følelser i logo, typografi og grafiske universer på tværs af alle medier. Det betyder, at vi lægger lige stor vægt på udvælgelsen af den rigtige papirkvalitet, som på at designet af virksomhedens website har en høj brugervenlighed – successen ligger i detaljen.
Design er et budskab – et klart standpunkt der skal forklare, hvordan en virksomhed forstår sig selv og hvordan den vil have at omverdenen skal opfatte den. Vi arbejder med design som et vigtigt strategisk værktøj i virksomhedens bestræbelser på at differentiere sig fra konkurrenterne, både internt og eksternt. Ved at undersøge og udfordre virksomhedens historie, værdier og traditioner udvikler vi navne, brands, positionering og arkitektur.
Et logo skal udtrykke essensen af en virksomhed. Et logo er et symbol eller et bearbejdet skrifttræk / navnetræk som rummer virksomheden i sin rene form. Logoet er genkendelsen der rummer historien. Vi arbejder koncentreret omkring udarbejdelsen af et virksomhedslogo og det kræver et uddybende analysearbejde for at find ind til kernen af virksomheden, dens selvforståelse og omverdens billede af den. Samtidig skal analysearbejdet naturligvis sættes sammen virksomhedens position, værdier og vision. Når platformen for virksomheden er kortlagt, startes den kreative proces. Den kreative proces undersøger, udfordrer og sætter spørgsmålstegn. Den går bagom og finder de strategiske billeder. Det endelige resultat skal overholde krav om at det skal kunne gengives i positiv og negativ. Det skal kunne afkodes selv om det er faxet igennem en dårlig fax og det skal kunne gøre sig i elektronisk form og blandt 10 andre sponsorer. Et godt logo er et logo der også er godt om 50 år.
I forbindelse med designet af en ny identitet udviklers altid en designmanual. Manualen indeholder alle de designmæssige overvejelser og valg, samt de guidelines der kræves for at sikre at identiteten optræder ensartet på alle de emner hvor man kan forestille sig identiteten anvendt. Eksempler på indhold i en manual kan være logo, logo anvendelse, identitetsfarver, støttefarver, gennemgang af skrifter og anvendelse af disse i både elektroniske- og trykte medier, alle elementer i brevlinien fra brevpapir skabeloner til skabeloner for visitkort, labels og kuverter, Powerpoint templates, navigationsgrafik, publikationer, annoncer, webdesign mm. Designmanualen udarbejdes enten som en fysisk manual eller som en online manual / hjemmeside hvor der er mulighed for at downloade alle relevante filer.
Re-public har udarbejdet den grafiske tilrettelæggelse af kunstbogen 'The Violence' af Jonas Liveröd.
Vores nye webshop er åbnet. Her vil du kunne købe flere af vores produktioner, bl.a. bøger, plakater og t-shirts. Visit the re-public shop
re-public english
Christoffer Hald - klon2
Jonas Liveröd - The Violence
Re-public shop