Da Copenhagen Fur Center trådte ud af det fælles nordiske markedsføringssamarbejde – Saga Furs of Scandinavia, skulle virksomheden have et nyt navn, en ny identitet og et nyt labelsystem til klassificering af pelskvaliteter.
Udfordringen omkring navn og identitet var at bevare kendskabet hos auktionshusets eksisterende lokale og internationale kunder, og samtidig skabe en platform for Copenhagen Fur Centers markedsføringsaktiviteter, som tidligere var blevet varetaget igennem Saga Furs.
Løsningen er et fælles navn for auktionshus og markedsføringsenhed, med en klar reference til Danmark, da dansk kvaliet i branchen er synonymt med verdens bedste mink skind.
Kopenhagen Furs logo tager udgangspunkt i virksomhedens kerneforretning – at sortere, klassificere og sælge minkskind. Logoet form er et stiliseret udtryk for minkpels og illustrerer pelsens to lag af hhv. underuld og dækhår. Tætheden af underulden og skæret i dækhårene indgår som vigtige parametre i den kvalitetsvurdering, der foretages af hvert enkelt skind, når de sorteres. Logoets to platinfarvede søjler symboliserer auktionshusets styrke og størrelse. den mørke lilla farve er valgt som reference til minkskindets status, som et ultimativt luksusprodukt i modeindustrien.
Til toppen
Kunde Kopenhagen Fur
Dato 2005
Opgave Identitet, website, publikationer