6. maj 2013
Re-public er blevet kåret som året designbureau ved Creative Circle 2013 – og har i år hevet ikke mindre end fire priser hjem.
Hæderen er givet for Re-publics arbejde med kunstpublikationen Permanent Daylight – udgivet af den svenske kunstner Jonas Liveröd. Publikationen er præmieret med en Gold Award i kategorien Editorial Design, og Jonas Liveröd er hædret som Årets Kunde for at anerkende vigtigheden af godt design.
23. april 2013
Det københavnske DJ-kollektiv, Den Sorte Skole, har netop udgivet deres tredje album til download.
Det monumentale værk, som også udgives på både CD og vinyl i et begrænset og nummereret oplag, er et fornemt eksempel på turntablism på højeste niveau: En halvanden time lang komposition, skabt af mere end 10.000 brudstykker, samplet fra 250 gamle vinylplader fra 51 lande over seks kontinenter.
12. marts 2013
Romeo Vidner, grafisk designer på Re-public, sidder igen i år med i design-juryen ved Creative Circle Award.
Creative Circle Award er de kreative branchers mest prestigefyldte pris, som hylder den gode kreative idé, dem, der har skabt den, og dem, der har købt den.
Priserne overrækkes den 3. maj 2013.
15. februar 2013
Re-public har navngivet og designet logo til Mærsk HR konference.
Begrebet "Think" er formuleret som overlæggende tema for konferencen, hvis fokus er rettet mod nye måder at agere og tænke på i Mærsk HR — heraf "Think leadership", "Think talents", "Think value" mv.
Den alternative farvepalette signalerer "Mærsk" i en mere utraditionel forstand end den typiske lyseblå logofarve – helt i tråd med konferencens tema om at tænke nyt og innovativt.
Re-public er blevet inviteret og dermed nomineret til næste års German Design Award, for udarbejdelsen af visuel identitet til Alex Poulsen Arkitekter.
Projektet har tidligere vundet den højeste udmærkelse ved Red Dot Design Award i 2011, men kan nu måske hive endnu en international pris hjem.
Se case præsentation her.
Til toppen
Kunde German Design Award
Dato 18. juni 2012
Opgave Konkurrence