Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus for pelsskind og globalt centrum for pelsbranchen.
For at kunne tilbyde et individuelt sammensat udvalg af pels-typer og -kvaliteter til de enkelte designhuse, har Kopenhagen Fur fået udviklet et bokssæt til præsentation af pelsprøver.
Bokssættet består af seks mapper med fem pelsprøver i hver. Hver mappe kan sammensættes individuelt og fungere som arbejdsredskab for designere, i forbindelse med sammensætning af kollektioner.
Samlingen mellem æskens bund og låg er specialskåret i en atypisk diagonal linie, som skaber en tre-dimensionel form i samspil med den grafiske udsmykning, der indgår som en del af virksomhedens visuelle identitet.
Til toppen
Kunde Kopenhagen Fur
Dato 2010
Opgave Publikation, emballage